Pignus bistår med rådgivning og sparring i forbindelse med nedrivning, miljø, ressourcekortlægning, jordforurening, kloak- og renoveringsopgaver. Vi tænker løsningsmodeller der tager højde for miljøet, men også for økonomien og den grønne profil.
Vores kunder er blandt andre forsikringsselskaber, kommuner, entreprenører, boligselskaber, arkitekter, bygherrerådgivere, developere i byggebranchen, andelsboligforeninger m.v. – alle med det til fælles, at de har behov for en stabil samarbejdspartner med viden om alle dele af processen ved renoveringer, nedrivninger og forureningsprojekter.
Pignus lader andre stå for selve den praktiske udførelse og er ikke ejet af de virksomheder, der står for den del. Pignus er din uvildige samarbejdspartner – og det bliver vi ved med at være. Vores rådgivning er uden sammenfald af interesser – vi har kun jeres projekt for øje.
Vi har et rigtig godt og tæt netværk med en bred skare af entreprenører, ligesom vi samarbejder med anerkendt ingeniørfirma, som vi har kendt i mange år. Vi har dermed de optimale muligheder for at finde de rette til den enkelte opgave.
Hos Pignus kan vi ikke lade være med at tænke i bæredygtige løsninger når vi hjælper vores kunder. I forbindelse med nedrivning- og renoveringsprojekter findes der mange bæredygtige løsningsmodeller i forhold til cirkulær økonomi og grøn omstilling. Vi har stor erfaring med at udarbejde grønne koncepter ved fx genanvendelse af byggematerialer og ressourcekortlægning. Pignus rådgiver i konkrete og håndgribelige bæredygtige løsninger, som styrker et cirkulært ressourcebrug.
Hos Pignus arbejder vi med FNs verdensmål ved at bidrage til bæredygtige affaldsløsninger, reducere miljøskadelige stoffer og forvandle traditionelt byggeaffald til nye ressourcer, som kan anvendes til nye byggerier, renoveringer m.v.
FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York den 25. september 2015. Det markerede en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016, og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.
Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål. Målene forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.
De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber.
Den nye dagsorden anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne. Og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.
Verdensmålene skal sikre, at vi én gang for alle udrydder fattigdom og sult i verden, og de vil i langt højere grad fokusere på bæredygtighed. Alle har ret til et værdigt liv, og vi har i dag den fornødne viden, teknologi og ressourcer til at gøre det muligt.
Verdensmålene vil gælde for alle lande – både rige og fattige – med højde for landenes forskellige udgangspunkt. De store udfordringer, vi står overfor i dag, som bl.a. social, økonomisk og politisk marginalisering, stigende ungdomsarbejdsløshed, ulighed, fattigdom, fødevareusikkerhed, mangel på, eller ulige adgang til grundlæggende naturressourcer, miljøforurening, klimaforandringer og ikke-lydhøre regeringer. De er alle nationale udfordringer med store regionale og globale konsekvenser, og er derfor nødvendige at løse i fællesskab.
Verdensmålene er resultatet af tre års diplomatisk arbejde, som fik startskuddet ved Rio+20 topmødet i 2012. De er baseret på den mest omfattende og gennemsigtige globale konsultationsproces i FN’s historie. Udover den mellemstatslige Åbne Arbejdsgruppe, FN Generalsekretærens Høj-niveau Panel af Eminente Personer, bidrag fra civilsamfundet, privatsektoren og FN-systemet, er der gennemført over hundrede nationale og elleve globale tematiske konsultationer. Derudover er der også gennemført en direkte online survey MyWorld, hvor mere end ti millioner mennesker verden over har givet deres mening til kende. Den omfattende konsultationsproces har sikret offentlig indflydelse og bredt ejerskab. Dette er afgørende elementer, når den nye dagsorden skal omsættes til handling over de kommende 15 år.
3.9 – Inden 2030 skal antallet af dødsfald og sygdomstilfælde som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening væsentligt reduceres.
Forud for en renovering eller nedrivning af en bygning har bygherre ansvaret for, at der fortages en miljøkortlægning, der afdækker om der forefindes miljøskadelige stoffer. Undersøgelsen skal sikre, at nedbrydning, affaldshåndtering, affaldsanvisning og bortskaffelse sker i henhold til gældende miljø- og arbejdsmiljøregler.
En grundig bygningsundersøgelse og miljøkortlægning kan endvidere gøre den efterfølgende affaldshåndtering mere præcis. Prøvetagningen skal nemlig sikre, at det er muligt at frasortere affaldsfraktioner, der indeholder miljøskadelige stoffer, således at flest mulige rene materialer kan finde nyt liv til gavn for mennesker og miljø og således, at alt foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Vi arbejder for, at antallet af dødsfald og sygdomstilfælde som følge af udsættelse for skadelige stoffer reduceres væsentligt.
Er du i gang med en renovering eller nedrivning, og har brug for projektledelse og rådgivning om miljøkortlægning – så hjælper vi dig gerne. Tag kontakt, og så tager vi en snak om dit konkrete projekt.
6.3 – Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt.
6.b – Støtte og styrke lokalsamfundenes deltagelse i at forbedre forvaltningen af vand- og sanitet.
Ambitionen for Verdensmål 6 er, at alle mennesker skal have adgang til rent drikkevand. Samtidig skal alle mennesker have adgang til ordentlige sanitære faciliteter og hygiejne, hvilket blandt andet omfatter ordentlig kloakering og toiletforhold.
”Det begyndte med natmænd”, sådan står der i en af de mest læste bøger i reolen, nemlig Kloakmesterhåndbogen. Før spildevandet blev rørlagt drog natmændene rundt i byerne efter mørkets frembrud, for at tømme dasserne (wc’er uden afløb). I dag trykker vi på knappen, vasker hænderne og bum, Life goes on. Der er over tid, investeret massivt i, at vi har velfungerende kloaksystemer, med effektiv rensning af vores spildevand. Utætte kloaker har flere dårlige bivirkninger, dels kan indtrængende grundvand belaste rensningskapaciteten på rensningsanlægget, og dels kan giftigt spildevand trække ud og forurene grundvandet. Kloakrørene er heller ikke store nok til at håndtere de stigende regnvandsmængder, det har desværre ofte den ærgerlige konsekvens, at der sker overløb af urenset spildevand til vores vandløb, åer, fjorde med flere, det er både ulækkert og miljømæssigt uforsvarligt.
Hvor mange gange i løbet af en dag, åbner du for vandhanen, trækker ud i toilettet eller tænder bruseren? Svaret er ”flere gange”, hvis ikke ”mange gange”. Rent drikkevand er noget mange tager for givet, og det er da også helt exceptionelt at vi bare kan pumpe rent vand op af jorden. Desværre fortsætter det nok ikke, flere og flere drikkevandsboringer bliver lukket fordi der påvises forureninger.
Vi bidrager til sikring af sanitære faciliteter og drikkevandsressourcer ved rådgivning og viden vedrørende oprensning af jordforureninger samt opdatere og udbygge latrinære forhold.
11.6 – Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på husholdnings- og anden affaldsforvaltning.
Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.
Den voksende befolkning vil betyde en øget global efterspørgsel og en stigning i ressourceforbruget. Vores brug og smid væk kultur er ikke bæredygtig i det lange løb. Der er behov for nye løsninger, hvis vi skal sikre bæredygtighed i fremtiden. Det kræver en mere cirkulær tankegang i forhold til, hvordan vi fremstiller vores produkter og agerer som forbrugere.
Cirkulær økonomi er en måde både at sikre en bedre forvaltning af jordens ressourcer samtidig med at virksomhederne får nye økonomiske muligheder bl.a. ved at udvikle nye forretningsmodeller.
Cirkulær økonomi handler simpelthen om at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald.
Med cirkulær økonomi åbnes mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb. Cirkulær økonomi er altså enten genanvendelse af materialer eller – endnu bedre – affaldsforebyggelse gennem produkter, der f.eks. kan repareres eller opgraderes. Det handler også om nytænkende forretningsmodeller, hvor forbrugeren kan returnere produktet til reparation eller opgradering. Eller man kan lease produkter i stedet for at sælge dem for at få mest ud af produkterne og deres ressourceforbrug.
Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi hurtigst muligt reducerer vores fodaftryk på naturen ved at ændre på den måde vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på. Landbruget er den største forbruger af vand på verdensplan, og kunstig vanding står nu for ca. 70 procent af alt forbrug af ferskvand beregnet til menneskeligt brug.
Effektiv styring af vores fælles naturressourcer, og måden vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer, er vigtige målsætninger for at nå dette mål. At tilskynde industrier, virksomheder og forbrugere til at genbruge og reducere deres affald er også vigtigt. Det samme er støtte til udviklingslande så de kan bevæge sig i en retning af mere bæredygtige forbrugsmønstre inden 2030.
Vi kan give den rette rådgivning i forbindelse hermed.
8.4 – Frem til 2030 skal den globale ressourceeffektivitet inden for forbrug og produktion løbende forbedres, og det skal bestræbes at afkoble økonomisk vækst fra miljøforringelse, i overensstemmelse med de 10‑årige Ramme programmer for bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, med de udviklede lande i spidsen.
12.2 – Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.
12.4 – Inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammer[1], og udledning til luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at minimere negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.
12.5 – Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.
12.6 – Virksomheder, især store og transnationale virksomheder, skal opfordres til at benytte bæredygtig praksis og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i deres rapporteringscyklus.
Pignus bidrager til verdensmål nr. 8 og 12, ved at rådgive om ressourcekortlægning ved at identificere hvilke byggematerialer, der vil kunne nedtages og efterfølgende genanvendes i nye byggerier og renoveringer, ligesom vi identificerer, hvordan affald fra primært bygge- og anlægssektoren væsentligt kan reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.
Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi hurtigst muligt reducerer vores fodaftryk på naturen ved at ændre på den måde vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på.
Effektiv styring af vores fælles naturressourcer og måden vi bortskaffer giftigt affald og forurenede stoffer er vigtige målsætninger for at nå dette mål. At tilskynde industrier, virksomheder og forbrugere til at genbruge og reducere deres affald er også vigtigt.
Vi bidrager til den bæredygtige og cirkulære omstilling i byggeriet gennem ressourcekortlægning ved øget genanvendelse af byggematerialer og dermed reduktion i behovet for brug af naturlige ressourcer til produktion af nye byggematerialer.
Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig? Kontakt os i kontaktformularen herunder, og vi vender tilbage til dig.
“Balanceret fleksibilitet”
